Galleria Colonna – billetter til at springe køen over

Colonna-galleriet, en sand perle inden for den romerske barok, blev bestilt i midten af 1500-tallet af kardinal Girolamo I Colonna og hans nevø, Lorenzo Onofrio Colonna. Det blev indviet i 1700 af Lorenzo Onofrios søn, Filippo II.

Det oprindelige design stammer fra arkitekten Antonio del Grande; det blev færdiggjort i de sidste årtier af 1600-tallet af Gian Lorenzo Bernini, Paolo Schor og Carlo Fontana.

Galleriet blev fra starten udtænkt som en storslået repræsentationssal til ære for den kristne flådes sejr over tyrkerne i slaget ved Lepanto i 1571.

Marcantonio II Colonna var den egentlige sejrherre i slaget ved Lepanto i 1571: hele galleriets udsmykning var viet til ham. Denne vigtige historiske begivenhed er afbildet i freskerne i Storsalen, som skylder sin pragt mestrene bag værkerne, såsom Coli og Gherardi. Derimod stammer freskerne i Sala dei Passaggi, med den vidunderlige »Allegori over slaget«, fra det 18. århundrede. Søjlesalen er derfor en autentisk hyldest til Marcantonio II og hans apoteose.

Hele galleriet er udformet, så det i sig selv fremstår som en kunstnerisk perle: Der er utallige maleriske mesterværker, og man har ladet sig inspirere af Tintoretto, Guido Reni, Pietro da Cortona og mange andre. Antikke marmorstykker og rammer med et svagt og sensuelt barokpræg fuldender familiens storslåede samlinger.

Endelig er kisterne i Passagesalen særdeles interessante i sammenhæng med denne lejlighed; de er virkelig storslåede og kostbare – en ægte skat af træ og ædelstene (et sandt mesterværk inden for håndværk i ibenholt og elfenben).

Det andet autentiske vidunder i Colonna-galleriet er uden tvivl prinsesse Isabelles lejlighed.

Det er i grunden en fløj af paladset, der stammer fra det 15. århundrede og stadig bærer præg af den betydningsfulde bolig, som pave Martin V havde, da han levede her indtil 1431. Denne lejligheds største attraktioner er uden tvivl freskerne af Bernardino di Betto, en maler bedre kendt under navnet Pinturicchio, som formåede at gøre Springvandssalen til et sandt mesterværk. Det var derimod kardinal Borromeo, der boede i disse værelser i 1500-tallet, den periode, hvor bygningen nød sit største anseelse og sin største pragt: tidens største kunstnere og malere kom forbi og indåndede værelsernes barokke atmosfære. Gaspard Dughet og Carlo Cesi stod bag den rige og omfattende udsmykning i den senere periode. Også den nordiske malerkunst har sin plads i denne lejlighed: Malerierne af Brueghel den Ældre og Van Wittels udsigtsmalerier blev nidkært og omhyggeligt bevaret, og i dag kan alle besøgende nyde dem.

Lejlighedens navn stammer fra, at prinsesse Isabelle Colonna boede her indtil 1984: hendes børnebørn ønskede at dedikere denne fløj, der er så elegant og har en så betydningsfuld fortid, til hendes minde.