Indgangsbilletter til Pinacoteca di Brera

Pinacoteca di Brera blev officielt grundlagt i 1809, selvom der allerede siden 1776 havde eksisteret en indledende, broget samling af kunstværker, som i de følgende år blev udvidet til undervisningsformål i tilknytning til Kunstakademiet, som Maria Theresia af Østrig havde ønsket oprettet.

Korpuset var tænkt som en samling af eksemplariske værker til brug for undervisningen af studerende. Da Milano på Napoleons foranledning blev hovedstad i Kongeriget Italien, blev samlingen omdannet til et museum, hvor de vigtigste malerier fra alle de områder, som de franske hære havde erobret, blev udstillet. I modsætning til andre store italienske museer, såsom Uffizi, stammer Brera således ikke fra fyrsters og aristokraters private samlinger, men fra politiske og statslige indkøb.

Faktisk blev samlingen fra begyndelsen af det 16. århundrede – delvis som følge af opløsningen af mange religiøse ordener – udvidet med malerier, der var blevet konfiskeret fra kirker og klostre i Lombardiet, samt værker med samme herkomst fra de forskellige departementer i Kongeriget Italien. Denne oprindelse forklarer, hvorfor samlingerne hovedsageligt består af religiøse malerier, ofte i stort format, og giver museumet et særligt præg, som kun delvist er blevet afbødet af senere erhvervelser.

I dag spiller billedgalleriet en afgørende rolle i Milanos kunstscene. Dets permanente samling rummer en enestående samling af italienske og udenlandske mesterværker: blandt andet Mantegnas »Den døde Kristus«, Raphaels »Jomfru Marias bryllup«, Caravaggios »Måltidet i Emmaus« og Hayez’ »Kysset«.