Olivier Award Winners

Få musicals kan gøre krav på den tidløse magi, som Les Misérables leverer aften efter aften, men at se den live er en påmindelse om, hvorfor den er forblevet en af de mest berømte produktioner i teaterhistorien. Fra ouverturens første toner til de sidste, hjerteskærende øjeblikke var forestillingen intet mindre end betagende - en mesterklasse i historiefortælling, musik og følelsesmæssig dybde. Det, der slog mig med det samme, var partiturets rene kraft. Selv for dem, der kender de ikoniske sange, er der noget unikt rørende ved at høre dem fremført live. "I Dreamed a Dream" blev leveret med en så rå sårbarhed, at salen syntes at holde vejret. "On My Own" havde en hjemsøgende, intim kvalitet, mens "Do You Hear the People Sing?" eksploderede med en energi, der sendte kuldegysninger gennem publikum. Orkestrets præcision og fylde løftede hvert øjeblik, så musikken flettede sig sømløst sammen med dramaet på scenen. Skuespillerne var ekstraordinære, og hvert medlem legemliggjorde sin rolle med dybde og autenticitet. Jean Valjeans rejse blev skildret med en bemærkelsesværdig intensitet, der indfangede både hans moralske kampe og hans urokkelige menneskelighed. Javert leverede det perfekte modspil, idet hans rigide retfærdighedssans kolliderede med Valjeans medfølelse på en måde, der føltes både episk og dybt personlig. Bipersonerne, fra den hjerteskærende Fantine til den fyrige Enjolras og de drilske Thénardiers, blev alle leveret med en balance af nuancer og lidenskab, der fik historiens verden til at føles levende. Iscenesættelsen og scenografien var lige så imponerende. Den roterende scene, som er så ikonisk for Les Misérables, blev brugt med mesterlig præcision og gav historien et filmisk flow. Sceneovergangene føltes flydende, næsten ubesværede, og trak publikum dybere ind i det drama, der udspillede sig. Barrikadesekvenserne var særligt slående, idet de kombinerede skala og intimitet for at indfange både revolutionens storhed og de menneskelige omkostninger i dens kerne. Lyset spillede også en vigtig rolle - subtile skift i farver og skygger afspejlede karakterernes følelsesmæssige rejse og forstærkede vigtige øjeblikke med underspillet glans. Men det, der virkelig gjorde aftenen uforglemmelig, var den følelsesmæssige påvirkning. Les Misérables er ikke bare en musical; det er en udforskning af kærlighed, opofrelse, retfærdighed og forløsning. Temaerne giver genlyd på tværs af tid og kultur, og forestillingen fangede denne universalitet med ynde. Ved finalen var det umuligt ikke at føle sig rørt - mange omkring mig tørrede tårer væk, forenet i den fælles oplevelse af noget dybt menneskeligt. Det, der kendetegner denne forestilling, er dens evne til at afbalancere skuespil med intimitet. Ja, den er storslået og fejende, fyldt med svævende kor og dramatiske slag, men den er også dybt personlig. I bund og grund er det en historie om mennesker - deres kampe, deres drømme, deres modstandskraft - og det er det, der bliver hængende længe efter tæppefald. Da jeg forlod teatret, følte jeg mig både opstemt og eftertænksom. Les Misérables havde ikke kun underholdt mig; den havde rørt ved noget dybere. Det er en sjælden forestilling, der kan transportere, udfordre og bevæge sit publikum så fuldstændigt. For alle, der endnu ikke har oplevet den live, er Les Misérables ikke bare en musical - det er en vigtig teateroplevelse, som vil blive hos dig, længe efter at den sidste tone er klinget ud.

At sidde på forreste række var et højdepunkt, da skuespillerne af og til fik øjenkontakt. Teatret er meget rent, og personalet er venligt og hjælpsomt.

Stykket var fantastisk, og skuespillerne var gode til at synge og danse. Historien er velkendt, men det er altid en fornøjelse at se sådan en god fremstilling.

Indgangen var hurtig på trods af, at teatret var fyldt. Jeg nød, at der var plads til benene i sæderne, og det fik mig til at sætte endnu mere pris på denne fantastiske musical!

Utroligt show, virkelig en forestilling, der er værd at se. Nød det i fulde drag, musikken var også førsteklasses. Smukke omgivelser og gode pladser, den perfekte aften i teatret i London.

Jeg så Moulin Rouge, da den kom ud for mange år siden. Jeg var begejstret for kulisserne; de røde gardiner, den blå elefant og de indiske sareegardiner. Udsigten til Montemarte og Eiffeltårnet fra Satines vindue og hendes indtræden i musicalen var længe ventet og lige så spektakulær som i filmen. Musikken var forfriskende anderledes, og samtidig havde de beholdt så mange af de bedste stykker. Min 14-årige datter elskede cancan-forestillingerne, de bevægelige kulisser og den generelle glamour. Vores yndlingsdag i London på denne ferie.

En vidunderlig oplevelse! Det er sådan, man skal se Moulin Rouge! Selv om vi ikke havde de bedste pladser i salen, var det et vidunder at se, og en rejse fra start til slut. Jeg var der med min far, og da han er vokset op med filmen Moulin Rouge, fordi det er en af hans yndlingsfilm nogensinde, kunne vi de originale sange udenad, men vi blev glædeligt overraskede over at opdage, at der var tilføjet nye sange, og det var vidunderligt. 100% anbefaling ❤️

Jeg tog min mor med, da vi begge har set filmen flere gange. Det var strålende, og jeg kan slet ikke kritisere skuespillerne. Humoren i stykket løftede helt sikkert hele atmosfæren i stykket. Vi sad bagerst i den kongelige cirkel, og det var svært at se visse dele af stykket, men jeg ved, at jeg næste gang skal prøve at få et sæde foran. Det var meget følelsesladet, og jeg græd til sidst. Man kunne helt sikkert mærke, hvordan Fantomet havde det med at få sit hjerte knust af en kvinde, han elskede. Vil anbefale den til alle (som i det mindste har set filmen). 5 STJERNER 🌟