Falsettos

Falsettos opstod som en kombination af tre separate enaktere (In Trousers, March of the Falsettos, Falsettoland) og blev en af de mest indflydelsesrige musikalske komedier i begyndelsen af 90'erne. Showet er berømt for næsten ikke at have nogen sammenhængende dialog; historien præsenteres udelukkende som en række klogt skrevne sange. Som mange af Finns værker forsøger Falsettos at besvare vanskelige sociale spørgsmål om familiens betydning og mening.

Rungende hits som "Our Pain" og "What More Can I Say?" har opnået status som klassiske kultnumre. Musicalen har en forunderlig evne til at forblive munter, samtidig med at den tager skarpt stilling til sociale problemer, som er relevante den dag i dag. Instruktør James Lapine, som er en hyppig samarbejdspartner med den umådeligt populære Stephen Sondheim, giver Falsettos en helt unik smag med sin elliptiske historiefortælling. Dette bliver helt sikkert en af de bedste musicals på West End i år, og der forventes stor efterspørgsel på billetter.

Historien

Da en særdeles velhavende og ressourcestærk newyorker ved navn Marvin forlader sin kone for at leve sammen med sin kæreste Whizzer, bliver Trina overvældende deprimeret. Marvin håber, at Trina, Whizzer og hans søn Jason vil kunne enes med tiden. Ikke overraskende ender det bekymrede par med at besøge Mendel, en dygtig psykiater. Det, der følger, er en følelsesmæssig rutsjebanetur. Karaktererne rives fra hinanden og bringes sammen igen i møder, der ville have været utroligt anspændte, hvis det ikke var for musicalens geniale historiefortælling, der formår at holde alting muntert. I anden akt modnes karaktererne og begynder at acceptere livet, som det er. I et rørende udtryk for kærlighed synger Marvin "What More Can I Say?" til en sovende Whizzer som optakt til Falsettos hjerteskærende afslutning.

God for

Fans af den oprindelige Falsettos-produktion fra 1992 | Teenagere og voksne målgrupper

Anmelderne siger

"Når de urolige melodier slapper af og bliver lyriske - hold da op. Musikken og ordene når dybt ind og udløser alle mulige følelser."
- Los Angeles Times

"Denne produktion, et tvangsægteskab mellem to enaktere, "March of the Falsettos" (1981) og "Falsettoland" (1990), er live og spidsfindig uden en snert af træthed."
- New York Theatre Guide