Kombination: Seine-floden og Canal Saint-Martin sejltur + Orsay-museet billetter

The ticket was effortlessly accepted and they even allow me to enter earlier than the ticket so I had plenty of time to see the collections. It was crowded but not uncomfortably so. The museum is beautiful and even with some entrances blocked because of remodeling, easy to access by metro.

Især den del af turen på Canal Saint Martin var meget imponerende og smuk, fordi vi sejlede gennem seks sluser. Derudover blev der givet en tydelig forklaring på både fransk og engelsk. Også min 14-årige barnebarn syntes, det var et af højdepunkterne på vores tur til Paris. Virkelig en unik oplevelse!

Det var ikke helt klart, hvad åbningstiderne og tidsbegrænsningen var, men da de officielle billetter så ankom med fri adgang uden tidsbegrænsning, blev jeg glædeligt overrasket! Og så behøvede jeg stort set ikke at stå i kø ved indgangen. Rigtig godt!!!

Vi havde problemer med billetten, men en rigtig sød ung dame ved indgangen hjalp os. Renoir-særudstillingerne var fantastiske, ligesom tagterrassen.

Unique museum by content of art work and ingeniously re -purposed old train station. Great cafe. Exit to the roof gives almost panoramic views of Paris

Musée d’Orsay er ikke bare et museum: det er et af de steder, der bliver hængende i ens bevidsthed, selv efter man er gået derfra – en fornemmelse, der er svær at forklare, men umulig at glemme. Allerede når man træder ind, får man en slags stille "wow"-følelse. Den tidligere station, der blev bygget til Verdensudstillingen i 1900, byder dig velkommen med det enorme åbne rum, de store vinduer, det gigantiske ur... og et øjeblik standser du op. Ikke for at se på noget bestemt, men bare for at indånde atmosfæren. Det er et af de steder, hvor man ikke føler behov for at skynde sig. Så begynder man at gå, uden hastværk, og langsomt går det op for en, at man ikke bare ser på malerier... man oplever dem. Foran Claude Monets værker kan man næsten mærke roen i vandet og lyset, mens man hos Edgar Degas træder ind i intime, stjålne øjeblikke, som om man var der sammen med hans motiver. Men det er foran Vincent van Goghs malerier, at noget virkelig ændrer sig: der er en anden energi, mere intens, næsten urolig. Du ser ikke bare på dem... du føler dem. Det smukke er, at man ikke behøver at være kunstekspert. Tværtimod, måske er det bedre ikke at være det. For på d'Orsay lader man sig lede mere af følelserne end af fornuften. Man ender med at stå foran et maleri længere end forventet, uden rigtig at vide hvorfor. Og det er helt i orden. Og så er der den ikoniske udsigt fra uret. Man kigger ud og ser Paris filtreret gennem tiden, som om man betragtede byen fra en anden epoke. I det øjeblik forstår man, at museet ikke kun er indenfor... det er også udenfor, i byen, der fortsætter med at leve. Musée d'Orsay er et af de steder, man ikke bare "besøger". Man går igennem det, og på en eller anden måde går det igennem en. Når man kommer ud, er man måske træt, men det er en dejlig, fyldig træthed. Som efter noget, der virkelig har efterladt noget indeni.